
|

Anker Buch Prisen
Anker Buch stiftede i marts 2000 'Anker Buch Prisen' i anledningen af sin 60 års
fødselsdag. Prisen uddeles til en eller flere personer, som har udvist
særligt talent eller har gjort noget særligt for det danske musikliv.
Anker Buch udvælger selv, hvem prisen skal uddeles til. 'Anker Buch Prisen'
uddeles ikke hvert år, men når Anker Buch finder, at særlige
personer skal begunstiges.

I 2000 modtog Jacob Bruun og Simon Rosenbaum 'Anker Buch Prisen' på hver
25000 kr. Anker Buchs begrundelse for at vælge Jacob Bruun var, at han er
en ung violinspiller med meget stort talent. Jacob Bruun var kun 16 år,
da han modtog prisen. Simon Rosenbaum, der er formand for Danmarks Solistforening,
fik tildelt prisen for sit store arbejde for de danske solister. Begge fik overrakt
prisen ved fødselsdagsreceptionen for Anker Buch.
|